Profil
I/S Ørslev Vandværk
Støbeskeen til Ørslev Vandværk blev fortaget i efteråret 1909. De første love blev vedtaget 21 marts 1910.
I efteråret 1909 var der tre fremsynede mænd i Ørslev, to gårdejere og en malermester, der fremsatte tanken om, at oprette et vandværk i Ørslev, og indkaldte til møde i Ørslev Forsamlingshus. På mødet d. 12 marts 1910, blev der valgt en bestyrelse på fem mand. De udarbejdede love for Ørslev Vandværk, som blev vedtaget d. 21 marts 1910.
De første pumper der klarede oppumpningen af vand, blev trukket af vinden, men i 1921 blev man enige om, at få installeret en el-motor som hjælpemotor. Endelig i 1931 gik man fra vinden til kun at have el-motor.
I 1950 vedtog man at modernisere vandværket med en trykbeholder og et nyt filter.
I året 1978 var behovet for vand blevet så stort, at en større udvidelse af vandværket blev nødvendig.
Men da Ørslev Vandværk i 1995 fik en storkunde i Carlsbergs Malteri, måtte der igen en større udvidelse til, samt udvidelse med en ekstra boring, så Vandværket nu kom op på seks boringer, og den udpumpede vandmængde kom op på ca. 500.000 m3 om året.
|